København, 14. Oktober 2025

Tilgængelighedserklæring

IBG - Interaktiv Borgerguide, er en privat virksomhed, og derfor er vi ikke omfattet af den lovpligtige tilgængelighedserklæring, som offentlige myndigheder skal udarbejde jf. Webtilgængelighedsloven (implementering af EU-direktiv 2016/2102).

Vi har dog alligevel valgt at udarbejde denne tilgængelighedserklæring, fordi vi ønsker at dokumentere vores arbejde med webtilgængelighed og være gennemsigtige over for vores brugere og kunder.

Som det fremgår af betragtning 34 i EU-direktivet (32016L2102), anbefaler EU, at medlemsstaterne opfordrer private virksomheder til at følge principperne for tilgængelighed. Vi deler den ambition, fordi vi mener, at digitale løsninger skal være tilgængelige for flest mulige mennesker – også uden et lovkrav. Vi bliver hele tiden skarpere på hvordan vi kan forbedre
tilgængeligheden i IBG, og i denne erklæring dokumenterer vi områder som vi har til gode at optimere.

Denne tilgængelighedserklæring søger at følge det gængse format for offentlige erklæringer, med enkelte tilpasninger, så det er nemt for jer at finde de informationer, I søger.

Oplever du, at der er ikke-tilgængeligt indhold på et IBG produkt?

Du er velkommen til at kontakte IBG, hvis du oplever, at der er ikke- tilgængeligt indhold på IBG manageren eller IBG appen. Du bør ikke angive fortrolige eller følsomme personoplysninger som fx personnummer og helbredsoplysninger, når du kontakter os.

Kontakt os her