Havde det ikke været for en nedlukning af Danmark i 2020, ville det være 10. gang i træk at IBG deltager på Socialt Lederforums Landsmøde, og det er der en helt særlig grund til.

Det specialiserede socialområde har til stadighed vores primære fokus, og samarbejdet med Socialt Lederforum og dets medlemmer er på mange måder unikt. Gennem årene er der blevet oparbejdet en gensidig vedvarende relation til mange af medlemmerne, som vi elsker at komme over og mødes med på Nyborg Strand i slutningen af marts - og det gør vi også i år.
Samtalerne med landets sociale ledere giver indsigt og inspiration til hvordan vi bedst, og i fællesskab, hjælper de borgere i vores samfund, der har brug for hjælp og støtte i hverdagen. Til at kunne leve et selvstændigt og aktivt liv.
I år vil vi dog også have fokus på, hvad IBG kan gøre for medarbejderne og organisationer i dagligdagen. IBG er i udgangspunktet et borgerrettet værktøj, men de seneste år har vi fået gode tilbagemeldinger fra kommunerne og de selvejende organisationer på, hvordan løsningen også hjælper organisationer med et øget informationsniveau for alle, der er en del af den, samt en bedre planlægning af opgaverne for medarbejderne.
Så kom ud til os ved siden af kaffen og den altid fine servering, og hør mere om disse perspektiver.
Og hey - Kommer du ikke til Nyborg, så ræk ud til os. Så kommer vi til jer!
.png)
IBG Planner har fået nye funktioner, forbedret navigation og et opdateret design, der gør det lettere for medarbejdere at planlægge, koordinere og skabe overblik over hverdagens opgaver.

For at give vores kunder en praktisk introduktion til den nye version af IBG Planner inviterede vi til en workshop, hvor deltagerne kunne afprøve det digitale planlægningsværktøj og få inspiration til, hvordan det kan skabe mere overblik og struktur i hverdagen.

Knap 100 fagpersoner tilmeldte sig vores webinar om den nye IBG Planner, hvor vi præsenterede de seneste opdateringer og forbedringer, der gør det lettere at planlægge, koordinere og skabe overblik over hverdagens opgaver.