September 8, 2025

Opdaterede designs til IBG app og skærm

I slutningen af september 2025 rammer en større opdatering IBG app og skærm. Opdateringen byder på mere brugervenlige designs og et forbedret koncept for at fremhæve indhold, som deles fra andre institutioner.

Eksternt delt indhold i fokus

Vi har i længere tid grublet over hvordan vi bedre kan hjælpe både borgere og medarbejdere med at forstå, hvornår indhold i IBG appen og på skærmen er delt fra andre tilbud, end deres eget. Det er nemlig meget relevant at vide, om man melder sig til aktiviteter og måltider på sit bosted, eller sit aktivitetstilbud, så man ikke går glip af hverken Oktoberfest eller pandekager. Vi har over sommeren testet et nyt koncept af, som vi er godt tilfredse med, og derfor glæder vi os enormt meget til at slippe det fri.

Ud over at gøre eksternt delt indhold mere synligt, har vi i samme omgang prioriteret at forbedre designet på app og skærm ud fra feedback vi har samlet sammen fra både borgere og medarbejdere. Forbedringerne øger brugervenligheden, læsevenligheden, navigationen og skaber mere ro. Bemærk at forbedringerne til skærm og app kommer løbende hen over efteråret, med første bølge i slut september, og næste bølge i Oktober/November. Dette for at sikre at vi kan give jer værdifuld funktionalitet løbende som det bliver udviklet og færdigtestet, så brugerne ikke skal vente unødigt på noget, som er klar til brug. I første omgang kommer konceptet til Aktiviteter, Madplan, Gallerier og Nyheder. Booking følger trop senere på året.

Læs mere herunder for at blive klogere på, hvad der er i vente.

Tydelig markering af indhold delt fra andre institutioner

Når indhold deles fra en anden institution, vil det nu blive tydeligt markeret både visuelt og med tekst. I listevisningerne vil eksternt delt indhold vises i en hvid ramme, hvor navnet på afsender-tilbuddet samt deres bostedspræsentationsbillede, står tydeligt placeret over indholdet med et gult bygnings-ikon.

Markeringerne vises både på app og skærm, og har samme design og udtryk på tværs, så borgerne hurtigt og nemt lærer konceptet at kende og kan bruge det til at navigere i indholdet.

Opdateret profilvælger i IBG appen for globale brugere

For de borgere og medarbejdere, som har en global bruger i IBG på tværs af tilbud, er det blevet mere intuitivt at skifte mellem deres profiler i IBG appen. Funktionen benytter sig af samme visuelle koncept som eksternt delt indhold, hvor bostedspræsentationsbillede og navn på tilbuddet gør det nemt at forstå hvor man er lige nu, og hvad man gerne vil skifte til.

Et roligere og mere læsevenligt design

For både IBG app og skærm er designet blevet opdateret med en blød grå baggrund på både lister og detaljevisninger for at give øjnene mere ro, særligt på skærmen hvor den hvide baggrund for nogen kan være meget lys at læse på. Dertil er billeder, tekst og knapper blevet tydeligere adskilt så billederne såvidt muligt er blevet frie af forstyrrende elementer, og alt tekst og handlingsindhold er samlet. Det gør det mere behageligt at læse og navigere i IBG da det skaber et mere overskueligt udtryk.

IBG skærmen kan filtrere indhold efter institution

Som noget helt nyt er det nu muligt, for de tilbud som deler indhold med andre tilbud, at filtrere indholdet på moduler alt efter hvor det kommer fra. Funktionen er gældende i Aktiviteter, Madplaner, Nyheder og Gallerier. Som udgangspunkt viser modulerne alt indhold der er delt til tilbuddet, men det er muligt via en filterknap at fravælge eller udvælge bestemte tilbud, som man ønsker at se indhold fra. Det gør det væsentligt nemmere for brugerne at forstå og forholde sig til hvor indholdet kommer fra.

Sådan opdaterer I jeres bostedspræsentationsbillede

Har I behov for at opdatere jeres bostedspræsentationsbillede, for at hjælpe borgerne med at genkende indhold fra jeres tilbud, kan dette gøres via IBG Manager. Gå til Hos os > Bostedspræsentation > Find jeres tilbud i listen (markeret med et sort hus-ikon) > find fanen Billede.

Andre nyheder

IBG ProReact fornyer ISAE 3000 certificeringen for 2024 25

IBG ProReact er for perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025 blevet revideret og kan endnu en gang dokumentere, at vi lever op til EU’s lovgivningsmæssige standarder for behandling af personoplysninger gennem ISAE 3000 certificeringen.

Læs hele historien
Læs

IBG tilbyder integration med Fælleskommunal Infrastruktur

Snart kan kommuner, som bruger IBG, benytte sig af Fælleskommunal Infrastruktur til at styre medarbejderorganisering og adgang til IBG.

Læs hele historien
Læs

Ny dagsstruktur-visning i IBG appen

Vi er stolte og glade over at kunne præsentere en helt ny dagsstrukturvisning i IBG appen med indbygget Time-timer funktionalitet.

Læs hele historien
Læs