Vi er stolte og glade over at kunne præsentere en helt ny dagsstrukturvisning i IBG appen med indbygget Time-timer funktionalitet.
Min dag har nu fået en velfortjent plads på Moduloversigten i appen, så det er hurtigt og nemt at finde. Her vil den skarpe IBG bruger også bemærke, at modulikonerne har fået et visuelt løft, således at de nu er identiske med IBG skærmens moduler.
Foråret bringer mere end bare solskin og blomstrende kirsebærtræer med sig. Vi har glædet os enormt meget til at kunne løfte sløret for en række nye funktioner til Min dag, som vi har arbejdet på i en god rum tid, og testet sammen med borgere og medarbejdere på udvalgte tilbud. Læs med herunder og bliv klogere på alle herlighederne.
Vi har udviklet en ny visning af Min dag, som man kan vælge til i appens indstillinger. Den tilgodeser særligt borgere med større behov for simplicitet og enkelthed. Vi kalder den: Fokuseret visning. Den nye visning bliver et aktivt tilvalg via appens indstillinger, og det er derfor muligt for både borgere og medarbejdere at prøve det af i eget tempo, eller skifte mellem de to forskellige visninger alt efter behov.
Med Fokuseret visning er der mere fokus og ro omkring den enkelte opgave. Billeder og ikoner er fremhævede, teksten har fået mere plads, og kun den mest relevante information vises til borgerne på selve opgaven. Som noget helt nyt visualiseres tiden nu også imellem opgaverne, således at Min dag fremstår som en tidslinje. Dette hjælper særligt borgere som let mister tidsfornemmelsen eller har svært ved at aflæse et klokkeslet med at forstå, hvor meget tid de på hånden har inden deres næste gøremål.
Bemærk også at opgaver, aktiviteter, måltider, bookinger og møder som strækker sig over mere end 2 dage, nu vises under deres egen fane. Dette gør det nemt og hurtigt at finde disse særlige typer af opgaver og aktiviteter, som fx ferier, ture eller længere aktiviteter, som ellers har været udfordrende for mange at finde på listevisningen.
Fokuseret visning er testet på udvalgte bo- og aktivitetstilbud og tilbagemeldingerne har været positive. En borger kommenterede blandt andet, at det er rart endelig at kunne at se, hvor meget pause man har imellem sine daglige gøremål, så Min dag ikke kun er en to-do liste, men en ny måde at få overblik over hele sin dag på.
For at skifte til den nye Fokuserede visning skal man åbne IBG appen > Indstillinger > Min Dag visning > Fokuseret visning.
Med Fokuseret visning kommer som noget helt nyt også muligheden for at tilvælge Time-timer funktionalitet til opgaver, aktiviteter, måltider, bookinger og møder på Min dag. Som udgangspunkt er funktionaliteten slået fra og det er derfor nødvendigt at kontakte IBG support for at få det aktiveret for jeres tilbud. Her bedes I oplyse, om Time Timeren som udgangspunkt skal være slået til eller fra for alle borgere. Når vi har åbnet op for muligheden for jeres tilbud, vil I selv kunne administrere indstillingen for den enkelte borger via IBG Manager.
Bemærk: For at kunne prøve alle de nye funktioner i Min dag i IBG appen af kræver det, at man henter den seneste version af IBG appen, som er version 3.2.0 eller nyere.
Alle borgere er mennesker med forskellige behov. Vi kan ikke lave unikke løsninger til alle, men vi kan sørge for at tilbyde muligheden for at kunne justere og tilpasse IBG så vidt muligt til individuelle behov og ønsker, både når det kommer til funktion og visualisering.
Den nuværende visning på Min dag, som vi kalder Listevisning, er et godt værktøj til at skabe et hurtigt overblik med mange opgaver og informationer tilgængelige på samme tid. Medarbejdere, som benytter appen, samt borgere med højere kognitivt funktionsniveau, har i særdeleshed kunne profitere af denne opsætning igennem tiden. Andre borgere med et langt større behov for simplicitet og enkelthed, har ikke kunnet benytte listevisningen med samme gode resultat. Dette gælder bl.a. borgere med store sanseintegrationsforstyrrelser, som bliver utrygge og stressede ved overinformation og excessiv stimuli.
Nogle borgere er også udfordrede af manglende tidsfornemmelse. Disse borgere har behov for at vide: ‘Hvad skal jeg lave nu?’ og ‘Hvor lang tid tager det’. Helt basal information, uden unødvendige detaljer og forstyrrelser, samtidig med at der er et behov for at få visualseret tiden før, under og efter et gøremål.
IBG ønsker at Min dag skal kunne favne, og være tryghedsskabende, hos alle typer af borgere. Derfor har vi prioriteret at lave en visningstype der imødekommer disse behov, og vi håber den bliver taget godt imod derude!
Min dag er for mange blevet en fast del af hverdagen, og det har vi kunnet mærke på den øgede efterspørgsel på at få Min dag ud i moduloversigten på appens forside. Derfor har vi nu også givet dagsstrukturen en velfortjent plads på Moduloversigten i appen, så den er hurtig og let at finde og tilgå. Min dag er derfor ikke længere at finde i den personlige sidemenu, hvor den før lå.
Den skarpe IBG bruger vil også hurtigt bemærke, at modulikonerne på oversigten i appen har fået et visuelt løft, således at de nu er identiske med IBG skærmens moduler. Vi håber at det vil gøre det endnu lettere for både borgere og medarbejdere at forstå sammenhængen mellem IBG appen og IBG skærmen.
Havde det ikke været for en nedlukning af Danmark i 2020, ville det være 10. gang i træk at IBG deltager på Socialt Lederforums Landsmøde, og det er der en helt særlig grund til.
Hen over efteråret og vinteren har vi frigivet en række justeringer, som er udviklet og testet i samarbejde med vores brugere.
Nu bliver det muligt for medarbejdere både at oprette og redigere gallerier via IBG appen. Det sikrer hurtigere og mere fleksible arbejdsgange, når I deler billeder.