Kontakt support på +45 70 70 79 05

Vi søger en konsulent til informationssikkerhed

Vi søger en dygtig konsulent til informationssikkerhed med stærke projektlederegenskaber og IT-flair

Kan du opretholde og styrke sikkerheden i Evryone?


Vi leder efter en produktspecialist til IBG - Interaktiv BorgerGuide

Du får medansvar i at opretholde IT-sikkerheden på tværs af Evryone, som IBG er en del af. I hverdagen kommer du til at beskæftige dig med at højne informationssikkerheden gennem en kombination af gode og brugervenlige løsninger, analyser, velfungerende processer og samarbejde med resten af kontoret.

Du varetager en central rolle i at koordinere årets løbende compliance-arbejde samt videreudvikle IT- sikkerhedsprocedurer, -kontroller og kulturen i tæt samarbejde med vores driftsledelse, CTO og dine øvrige kollegaer inden for salg og service, IT-support, IT-implementering og -udvikling.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Understøtte informationssikkerhedstiltag i samarbejde med driftsledelsen med afsæt i løbende sikkerhedskontroller, IT-beredskabsplaner, sårbarheds- og risikovurderinger.
  • Koordinere opgaver i årshjulet for databeskyttelse; tilsyn med databehandlere, revurdering af risikovurdering, sletningskontrol mm.
  • Koordinere udførsel, indhentning og overlevering af dokumentation i revisions- og erklæringsarbejdet, når vi årligt revideres af en ekstern, uafhængig revisor.
  • Rådgivning om og udarbejdelse af databeskyttelsesmæssig dokumentation; fortegnelser, risikovurderinger, kontroloversigt, samtykkeerklæringer mm.
  • Videreudvikle og vedligeholdelse af vores politikker, vejledninger og skabelonværktøjer, som du løbende formidler om til dine kollegaer i awareness-tiltag.
  • Identificere og kommunikere internt om gældende lovgivning og anbefalinger på området.
  • Håndtere henvendelser vedrørende databeskyttelse, herunder kontakt til eksterne
    samarbejdspartnere og dataansvarlige.
  • Gennemgå leverandøraftaler.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har solid viden om informationssikkerhed og gerne praktisk erfaring med koordinering af compliance-arbejdet i relation til ISAE 3000-standarden.
  • Er en dygtig kommunikator, som er vant til at formidle din viden letforståeligt for andre.
  • Er imødekommende og trives i rådgiverrollen - også når der er behov for at diskutere løsninger.
  • Er struktureret og har en analytisk fremgangsmåde. At have orden i penalhuset er en af dine stærke sider.
  • Taler og skriver engelsk på øvet niveau.

Din uddannelse er ikke afgørende, du kan være, jurist, akademiker eller du kan have en teknisk IT-uddannelse såsom datamatiker eller datateknikker. Det vigtigste for os er, at du har IT-teknisk flair og en stor interesse og viden for informationssikkerhed. Du må gerne være nyuddannet eller har et par års erfaring efter endt uddannelse.

Sådan får du succes i stillingen:

  • Du bruger dine stærke projektlederevner og bevarer overblikket med mange bolde i luften.
  • Du går op i, at vores kunder får den bedste service på markedet. Det indebærer, at vi passer rigtig godt på deres data i hverdagen.
  • Du søger ny viden og trives godt med udfordringer, som du løbende finder løsninger på.
  • Du tager over på et godt grundlag for koordinering af compliance-arbejdet, som du med tiden videreudvikler og forbedrer processerne af i samarbejde med vores CTO.

Hos os:

  • Arbejder du sammen med venlige, hjælpsomme og fagligt stærkt funderede kollegaer og ledere.
  • Har du mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsplads.
  • Kan du styrke din faglighed og få værdifuld erfaring med koordinering, projektledelse og intern kommunikation.
  • Bliver du ’sidemandsoplært’ og klædt godt på til opgaven.
  • Du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor vi passer godt på hinanden, og det er rart at være. Vi har en flad struktur og højt til loftet. Vi er rundt regnet 15 medarbejdere, der arbejder tæt sammen på tværs af Evryone’s forretningsområder.

Du bliver en del af Evryone

Stillingen bor hos Evryone, IBG's produktstudie i Valby. Vi er specialiseret i at lave interaktiv teknologi, som gør en forskel for mennesker. i Evryone udvikler og drifter vi forskellige it-løsninger inden for proptech, social it og servicedesign i virksomhederne Wicomico, IBG, Hubart og ProReact Digital.

Fælles er, at vi laver brugervenlige it-løsninger ud fra reelle behov til det private og offentlige. Gerne løsninger med noget på hjerte.

Det med småt

Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat på 10 måneder med opstart i primo/medio november 2021. Stillingen er på 30 timer ugentligt med løn efter kvalifikationer. Dertil tilbyder vi blandt andet frokostordning og interne sociale arrangementer.

Har du spørgsmål til stillingen, så skriv eller ring til daglig leder Jeppe Slot Stauning på e-mail jss@evryone.io eller tlf. 3615 0520. Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Vi forventer at holde samtaler i oktober og glæder os til at høre fra dig!

Læs stillingsopslaget på Evryones hjemmeside her.

Søg stillingen

Andre kundehistorier

Andre nyheder

Vi søger en skriveglad studentermedhjælper med tech-interesse
Har du gennemslagskraft på Linkedin, kan skrive en levende pressemeddelelse og rammer spot on med dine budskaber?
Se mere
Vi søger en produktspecialist til IBG
Kan du identificere brugernes behov og omdanne dem til konkrete udviklingsopgaver?
Se mere
IBG gæstede Socialt Lederforums Landsmøde 2021
Rygsækken er fyldt med inspiration, efter to dage med interessante møder og samtaler med engagerede ledere og ildsjæle fra socialområdet.
Se mere
Vi søger en skriveglad studentermedhjælper med tech-interesse
Har du gennemslagskraft på Linkedin, kan skrive en levende pressemeddelelse og rammer spot on med dine budskaber?
Se mere
Vi søger en produktspecialist til IBG
Kan du identificere brugernes behov og omdanne dem til konkrete udviklingsopgaver?
Se mere
Personligt nærvær med videosamtaler
Muligheden for medindflydelse hjælper med at gøre idéer til virkelighed.
Se mere
Planner giver os det forkromede overblik
I løbet af det halve år Planner har været i brug, er den nye funktion blevet uundværlig for medarbejderne på Ahornparken.
Se mere
Mathias tager skraldet – og IBG hjælper til
På det ugentlige beboermøde præsenterede Mathias ideen om at sortere dåserne fra det øvrige affald.
Se mere
Personligt nærvær med videosamtaler
Muligheden for medindflydelse hjælper med at gøre idéer til virkelighed.
Se mere
Planner giver os det forkromede overblik
I løbet af det halve år Planner har været i brug, er den nye funktion blevet uundværlig for medarbejderne på Ahornparken.
Se mere

Book demo

Er du interesseret i at høre mere om jeres muligheder med den interaktive borgerguide IBG, så udfyld denne formular, og vi kontakter dig i løbet af 1– 2 hverdage.

Vi besøger jer gerne til en uddybende præsentation af IBG, hvor I kan få teknologien i hænderne. Mødet varer typisk 1–2 timer og er helt uforpligtende.

Tak for interessen!

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.